To og to sammen. Skiftevis læser I højt for hinanden.
Diskutér, hvad I mener om det.
Hvad handler jeres artikel om?
Fra Marlenes side:
Hvad skal der ske med Marlene?
Hvad skal der ske med gerningsmanden?
Gerningsmandens perspektiv?
Claus Meyers perspektiv?
Hvad mener I om Claus Meyers projekt?
Straf virker ikke! 80% i fængslerne er gengangere! Nytter det så noget at sende folk i fængsel?
Hvorfor er der mon så mange gengangere?
Hvad skal der bruges flest ressourcer på: At forebygge kriminalitet eller at bygge fængsler?
Hvad mener I om dødsstraf?
Ud på en øde ø?
Hvad er den værste straf, man kan idømme en kriminel?
Læs: hvem er Barack Obama
Læs: hvem er Mitt Romney
- kort opsummering
Klassen delt op i to - den ene halvdel Obama, den anden Romney
Hver fløj finder ud af, hvad jeres kandidat mener om økonomipolitik
Hver fløj finder ud af, hvad jeres kandidat mener om udenrigspoltik -- " -- værdipolitik --"-- abort --"-- kriminalitet --"-- sundhedssystem
Del opgaverne ud, så I ca to og to får ansvaret for et område.
I får 20 min til at lave research - derefter laver vi en paneldebat, hvor I skal forklare og forsvare jeres kandidats holdninger mod den anden kandidats holdninger!
Pligtetik og nytteetik: Pligtetik går også under navnet deontologi, som kommer af de to græske ord ’deon’ og ’logos’. ’Deon’ betyder pligt, og ’logos’ betyder i denne sammenhæng ’lære om’. Pligtetik er derfor læren om det, vi er forpligtet på at gøre som mennesker
Traditionelt sættes pligtetik i modsætning til nytteetik, der siger, at vi bør bedømme en handling på dens konsekvenser. Det er i grel modsætning til pligtetikken, der siger, at en handlings konsekvenser er irrelevante, når vi skal bedømme handlingen som god eller ond. Nogle handlinger er ganske enkelt gode eller onde uafhængigt af, hvilke konsekvenser de har.
Pligtetikere: Julie og Sofie
Nyttetikere: Chastine og Emma
Ekspert: Katrine og Jonathan
Nødhjælpsarbejdere: Kirstine og Signe
Ordstyrer: Maria
Tilhørere: resten
Onsdag den 21. november:
Nyhederne - diskutér!
Se resten af Huxi og Karen, kap. 1: Det økonomiske kredsløb
Lav historiespillet færdigt
Onsdag den 28. november:
Nyhederne - diskutér!
Læs i kriminalitetshæftet. Højt for hinanden to og to. så meget I kan nå på 45 min.
Quiz og byt!
Onsdag den 5. december:
Afslut kriminalitet
Intro til nyt emne
Se Huxi og Karen afsnit 2 om bankerne færdig
Onsdag den 2. januar:
Dagens emne: Statsministerens nytårstale
Optakt (5min) Se talen (12-15 min) Diskussion af spørgsmålene med noter (10-15 min) Efterfølgende opfølgning om ideologier med opsamling (45 min)
Optakt (5min) Inden talen - vigtigt, at I ved, hvad der rør sig i samfundet i dag. Vigtigt I kender til de forskellige partiers ideologier Not'er de emner HTS kommer ind på Hvad er sket i Danmark i år? Hvad er hendes vigtigste budskab? Hvilke værdier mener hun Danmark skal kæmpe for? Hvordan kan vi se, at hun er socialdemokrat?
Se talen (12-15 min)
Diskussion af spørgsmålene med noter (10-15 min)
Efterfølgende opfølgning om ideologier med opsamling (45 min)
- besvar spørgsmål: Hvad er ”det gode liv”? Hvordan ser dit drømmesamfund ud? Hvad er vigtigst for dig? Frihed eller lighed?
Hvad er socialisme? Hvad er konservativisme? Hvad er liberalisme? Hvad er de vigtigste forskelle på socialisme, konservatisme og liberalisme?
Hvad er de forskellige ideologiers syn på lighed og frihed? Hvilken rolle spiller staten for de forskellige ideologier? Hvilke fordele og ulemper er der forbundet med at være meget ideologisk? Hvilken rolle spiller ideologierne i det danske demokrati?
Onsdag den 9/1: Opsamling på ideologierne (spørgsmålene fra sidste gang)
Emne - medier!
I dag - analyse af en nyhedsudsendelse
Hvorfor skal vi vide noget om medier? - om hvordan en nyhedsudsendelse er skruet sammen? - bruger de nogle tricks, vi skal være opmærksomme på?
Nu skal vi se en udsendelse "TV! TV! TV!" med Ane Cortzen, hvor hun analyserer en nyhedsudsendelse. Hun giver os et analyseapparat, som vi skal kopiere, så vi bagefter kan analysere nyhedsudsendelsen fra i går aftes. Vi stopper op undervejs for at notere, hvad vi skal analysere:
Analysér tv-avisen ud fra analysebegreberne:
- skriv noter ned til analysen
- gør klar med en præsentation af analysen
- præsentér også de emner, der bliver præsenteret
Onsdag den 30/1 2013:
DR update
Medier: Hvad er medier?
Klokken er 6.30 og din mobiltelefon vækker dig til tonerne af den nyeste popmusik. Du åbner øjnene og griber ud efter fjernbetjeningen.Go'morgenDanmark toner frem på skærmen med en historie om hunde med adfærdsproblemer. Du snupper et hurtigt bad, hopper i tøjet og tjekker din Facebook profil fra mobilen samtidig med, at du spiser morgenmad og bliver opdateret af TV-2 Nyhederne i baggrunden. Et hurtigt kig på uret – det er tid til at komme i skole. Du putter iPod’en i ørene, løber ned til bussen og snupper lige et eksemplar af MetroXpress med på vejen. – En helt almindelig morgen for en helt almindelig ung i Danmark. Derfor har danske unge også et af verdens højeste forbrug af medier. Medierne fylder meget i vores dagligdag, men hvordan påvirker de os?
Svar på følgende spørgsmål:
Hvordan påvirker medierne os?
Hvilken rolle spiller medierne i et demokrati?
Hvordan er dit forbrug af medier?
Mener du, at medierne altid lever op til rollen som demokratiets vagthund?
Hvordan kan medierne påvirke den politiske proces?
Hvad gør noget til en nyhed?
Hvad skal medierne? Oplyse eller underholde?
Hvilke fordele og ulemper er der ved statsejede medier?
Har vi en uafhængig presse i Danmark?
Hvordan dækker de danske medier et folketingsvalg?
Hvordan kan medierne påvirke danskernes holdninger?
Læs i grupperne først "medier og demokrati" og "medierne som fjerde statsmagt".
Vælg dernæst mellem to af følgende opgaver:
Opgave I (udfordrende for dem, der ligger under middel-middel)
Ud fra jeres analyse af sidste uges tv-avis, skal I lave en nyhedsudsendelse.
Udstyr: en iPad eller en kameramobil (hvor det er muligt at overføre video til et redigeringsprogram på computeren)
1) Læs nyheder på f.eks. politiken.dk
2) Vælg tre historier, I synes er spændende
3) Fordel roller ud mellem jer. Der skal være en nyhedsvært, en kameramand, og en eller to, der f.eks. bliver interviewet 4) Forbered hvordan I kan lave nyhedsudsendelsen. I skal lave en "drejebog" 5) I optager videoen 6) I redigerer videoen 7) I lægger videoen på you tube (evt. med private indstillinger, så den ikke kan ses af andre end dem, der bliver inviteret til det) 8) Videoen vises for klassen
Opgave II (udfordrende for dem, der ligger middel-over middel)
Hvordan formidler man et politisk budskab?
Med udgangspunkt i en konkret aktuel sag, skal I selv forsøge at lave et nyhedsindslag, hvor I formidler et politisk emne.
Baggrund
I takt med at medierne har fået mere magt til at sætte den politiske dagsorden, er partierne blevet mere bevidste om, hvordan det politiske budskab bliver kommunikeret ud til befolkningen. Flere og flere partier har derfor ansat journalister og kommunikationsfolk, der skal hjælpe politikerne med at få større gennemslagskraft i medierne. Men hvordan dækker medierne de politiske problemstillinger? Kan der være forskel på dækningen af det samme politiske spørgsmål?
I skal bruge
Videokamera til tre grupper.
Redigeringsudstyr.
Sådan gør I
Med udgangspunkt i den aktuelle debat skal I udvælge en konkret sag eller en konkret politisk problemstilling, som I skal arbejde med.
I skal nu undersøge aviser, internettet, TV o. lign for at finde ud af, hvilke vinkler der har været på sagen – undersøg i den forbindelse:
Hvad er problemstillingen?
Hvem udtaler sig, og hvorfor er det disse personer, der udtaler sig?
Hvem er uenige, og hvorfor er de uenige?
Hvem er ”helt”, og hvem er ”skurk”?
I inddeler nu klassen i tre grupper. Alle grupperne skal nu lave et rollespil, som er et nyhedsindslag, hvor problemet introduceres og kommenteres.
Der vælges tre forskellige vinkler, således at den ene gruppe skal være kritisk overfor regeringen, den anden gruppe skal være neutrale og den sidste gruppe skal lave et nyhedsindslag, som er positivt stemt over for regeringen. Overvej følgende spørgsmål:
Hvordan skal problemet introduceres?
Hvilke eksperter skal interviewes, og hvilke spørgsmål skal stilles?
Hvad skal budskabet være, og hvordan kommer I frem til det?
Husk, at I bagefter helst ikke må kunne anklages for at være FOR positive eller kritiske over for regeringen – derfor skal I tænke jer godt om i forhold til, hvad I vil sige!
Vi arbejder med det i dag og næste gang!
Onsdag den 6. marts
DR update
Fremvisning af videoer om egne nyhedsudsendelser
Baggrund: "medier og demokrati" og "medierne som fjerde statsmagt" på samfundsfaget.dk
Fakta
Mediernes rolle i demokratiet:
De skal afsløre magtmisbrug.
De skal pege på samfundsproblemer og konsekvenserne af politiske beslutninger.
De skal fortælle vælgerne om forskellige politikeres holdninger.
De skal fortælle politikerne om vælgernes holdninger.
De skal skabe et rum for den samfundsmæssige debat.
Oplæg:
Vagthund eller mikrofonholder?
Når journalister tager en sag op og retter kameraer og spørgsmål mod ansvarlige politikere eller andre magtfulde personer, får de tit sat fart i udviklingen. Derfor er frie og uafhængige medier nødvendige for et velfungerende demokrati.
Når medierne er bedst, kan man sammenligne dem med en vagthund, der giver hals, når magthaverne handler forkert. Af samme grund kalder man også medierne for "den fjerde statsmagt", fordi de ideelt set sikrer, at Regeringen, Folketinget og domstolene gør deres arbejde ordentlig og ikke misbruger deres position. Fordi medierne er vigtige for demokratiet, er både ytringsfriheden og den frie presse i Danmark sikret gennem Grundlovens paragraf 77.
Et moderne forsamlingshus Medierne spiller også en vigtig rolle ved at informere borgerne om, hvad der rører sig i samfundet, så de bliver klædt på til at deltage i demokratiet - og de fungerer som et offentligt forsamlingshus. Interesseorganisationer, almindelige borgere og politikere debatterer via medierne og det er her, at man kan få opmærksomhed, hvis man er blevet dårligt behandlet, har en god idé eller vil tale for en sag. Det betyder, at medierne også er en arena, hvor de politiske kampe kæmpes.
Alt det giver medierne stor magt. Hver dag bliver der på redaktionerne på tv, radio, aviser og web afgjort hvilke emner, der skal på dagsordenen og hvilke, der ikke skal omtales. Her bliver det besluttet, hvilke sager, der skal graves i, hvad vinklen skal være, hvor meget sendetid et bestemt indslag får og hvilke kilder, der skal interviewes.
Kommercielle interesser Samtidig er medierne også styret af kommercielle interesser. For at kunne tjene penge vil de ofte satse på de historier, der giver gode læser-, seer- og lyttertal. Selv public service-medierne DR og TV2 lægger stor vægt på gode seertal. Derfor producerer medierne også en masse programmer og artikler, som er ren underholdning. Ud over at spille en vigtig rolle i demokratiet er medierne nemlig også danskernes største fritidsaktivitet, og der er meget andet i spalterne og tv-programmet end politisk debat og afsløringer om magtmisbrug. X-factor, side 9-piger og tillæg om bil og bolig fylder også godt i medierne. Det er også økonomien, der sætter rammerne for, i hvor høj grad medierne løfter opgaven som bidsk vagthund. Det er dyrt at sætte en gruppe journalister til at bruge flere uger på at grave en politisk skandale frem, mens det til gengæld er let og hurtigt at lave en historie, som en spindoktor ringer og serverer i en færdig pakke.
Diskuter med din sidemakker:
- hvad handler artiklen om (kort mundtligt resume)
- hvorfor prøver Venstre at få solgt den historie til BT?
- hvorfor vil BT ikke tage imod historien?
- hvorfor tror I, poltikerne vælger at gå til medierne med historien i stedet for selv at fortælle den?
- hvad synes I om den måde at føre politik på?
- er det ok at venstre prøve at fortælle en dårlig historie om Thorning?
- har vi som borgere krav på at vide, hvor mange penge Thorning bruger på tøj?
Præsentation af nyhedskriterierne:
De fem nyhedskriterier
Ikke alle begivenheder rummer uden videre en nyhed. Inden for den journalistiske verden taler man om fem nyhedskriterier som er med til at bestemme, hvad der er godt nyhedsstof.
Aktualitet
En nyhed skal beskæftige sig med aktuelle begivenheder. Og jo tættere nyheden er på begivenheden, jo bedre. De elektroniske medier - fjernsyn, radio og diverse netmedier - der kan lave live-transmissioner fra stedet, hvor begivenheden finder sted, har her nogle indlysende fordele i forhold til f.eks. de trykte aviser.
Væsentlighed
En nyhed skal være væsentlig for dem der læser avisen. Jo tættere en nyhed er på læserens verden (kulturelt, geografisk og tidsmæssigt), jo mere væsentlig vil den opleves.
Konflikt
En nyhed skal rumme en konflikt. Konflikter opfatter vi som mere væsentlige eller interessante end nyheder uden konfliktstof.
Identifikation
En nyhed skal skabe identifikation hos læseren. Den skal vække følelser og indeholde stof som læseren kan spejle sig i.
Sensation
En nyhed skal endelig indeholde det uventede og overraskende. Det kan være en afsløring eller en skandale som skaber kaos i den etablerede orden.
Uge 15:
Repetition af nyhedskriterierne
1) Find en forsidehistorie (artikel), hvor 2-3 kriterier er opfyldt - lav en analyse af den med nyhedskriterierne
2) Find en artikel, hvor alle kriterier er opfyldt
3) Tænk over, hvilken betydning for vores nyheder, at de skal opfylde kriterierne?
4) Hvorfor mon vi hører så forholdsvis lidt om borgerkrig i Afrika?
EVT.
6) Lav et mindmap i mindmeister, der giver et overblik over konflikten mellem Danmarks Lærerforening og KL (jeg laver de indledende tegninger)
- involverede parter
- repræsentaterne
- hvad vil de forskellige
- regeringen
- arbejdsmarkedets organisering: regler osv.
EVT.
Se avisforsider for ekstrabladet, BT, Politiken - hvad mon historierne handler om?
Fredag den 12. april
1) Medieeksempel (se nedenfor)
2) Værdi- og fordelingspolitik - de danske partier
Eksempel fra Danmark på piller (medier)
Danmarks radio kører i aften deres udsendelse om danskernes overforbrug af "lykkepiller", som de så smagfuldt udtrykker sig. Jeg blev interviewet til denne udsendelse, men de meddelte mig så, at optagelserne ikke skulle bruges alligevel. Dette gjorde mig gal, så jeg skrev nedenstående til journalisten:
Kære Christian Andersen
Din mail overrasker mig ikke. Under interview'et var det tydeligt, at der var en dagsorden, som man gerne ville have bekræftet. 1. "Antidepressiva virker ikke", 2. "Hvis de virker medfører de selvmord" og 3. "Når man holder op med dem, giver det forfærdelige abstinenssymptomer"
Det blev klart på den måde man igen og igen spurgte om de samme ting, at man ikke ønskede reel oplysning om disse problemer - noget som seerne virkelig kunne have gavn af - men i stedet på forhånd havde valgt nogle synspunkter, som man søgte bekræftet. Det kunne jeg ikke leve op til. Beklager.
Jeg ved godt, at der er stor forskel på at være journalist og så forsker, men hvis jeg som forsker gik til mit fag med den holdning, at jeg skulle bevise noget bestemt, som jeg på forhånd havde besluttet mig for - og bevidst så bort fra alt hvad der tydede på, at man kunne se på det anderledes, ja så blev jeg fyret - og det burde jeg sandelig også blive!
Nu kan man sige, at det nok ikke betyder noget særligt. TV programmer bliver trods alt hurtigt glemt. Men når jeg alligevel reagerer, er det fordi jeg har set mennesker ophøre med deres antidepressive behandling pga. forkert rådgivning fra populærpressen osv. Skræmmekampagner kan faktisk koste menneskeliv pga. tilbagefald i depressionen og selvmord.
Det er det, der driver mig til at skrive denne mail. Ikke at jeg faktisk brugte kostbar tid på at tale med jer.
Endelig vil jeg tilføje, at hvis udsendelse om "lykkepiller", som du kalder dem, er af samme seriøsitet som dem om smertestillende medicin, skal jeg måske være taknemmelig for at mit navn ikke nævnes i udsendelsen.
DR update
Straf virker ikke! 80% i fængslerne er gengangere!
Marlene sagen:
http://politiken.dk/debat/ECE1545204/faar-offeret-ogsaa-en-chance-til/
To og to sammen. Skiftevis læser I højt for hinanden.
Diskutér, hvad I mener om det.
Hvad handler jeres artikel om?
Fra Marlenes side:
Hvad skal der ske med Marlene?
Hvad skal der ske med gerningsmanden?
Gerningsmandens perspektiv?
Claus Meyers perspektiv?
Hvad mener I om Claus Meyers projekt?
Straf virker ikke! 80% i fængslerne er gengangere! Nytter det så noget at sende folk i fængsel?
Hvorfor er der mon så mange gengangere?
Hvad skal der bruges flest ressourcer på: At forebygge kriminalitet eller at bygge fængsler?
Hvad mener I om dødsstraf?
Ud på en øde ø?
Hvad er den værste straf, man kan idømme en kriminel?
Onsdag den 6/11 2012
Valg i USA!
Hvem har vundet?
http://news.tv2.dk/
Hvordan fungerer valgsystemet - kort fortalt!:
Debat!
B. Obama >< M. Romney
Læs: hvem er Barack Obama
Læs: hvem er Mitt Romney
- kort opsummering
Klassen delt op i to - den ene halvdel Obama, den anden Romney
Hver fløj finder ud af, hvad jeres kandidat mener om økonomipolitik
Hver fløj finder ud af, hvad jeres kandidat mener om udenrigspoltik
-- " -- værdipolitik
--"-- abort
--"-- kriminalitet
--"-- sundhedssystem
Del opgaverne ud, så I ca to og to får ansvaret for et område.
I får 20 min til at lave research - derefter laver vi en paneldebat, hvor I skal forklare og forsvare jeres kandidats holdninger mod den anden kandidats holdninger!
http://www.faktalink.dk/titelliste/praesidentvalget-i-usa/praesidentvalget-2012
http://www.scoop.it/t/usavalg
Onsdag den [[tel:13/11 2012|13/11 2012]]
Paneldiskussion:
http://www.hvad-rager-det-mig.dk/Milj%C3%B8rollespil/Paneldebat%20(Klasseopgave).aspx
I skal selv søge informationer, der kan bakke jeres argumenter op.
Få lidt hjælp her:
http://www.hvad-rager-det-mig.dk/Etiske%20dilemmaer/Klimadilemmaer.aspx
Pligtetik og nytteetik:
Pligtetik går også under navnet deontologi, som kommer af de to græske ord ’deon’ og ’logos’. ’Deon’ betyder pligt, og ’logos’ betyder i denne sammenhæng ’lære om’. Pligtetik er derfor læren om det, vi er forpligtet på at gøre som mennesker
Traditionelt sættes pligtetik i modsætning til nytteetik, der siger, at vi bør bedømme en handling på dens konsekvenser. Det er i grel modsætning til pligtetikken, der siger, at en handlings konsekvenser er irrelevante, når vi skal bedømme handlingen som god eller ond. Nogle handlinger er ganske enkelt gode eller onde uafhængigt af, hvilke konsekvenser de har.
Pligtetikere: Julie og Sofie
Nyttetikere: Chastine og Emma
Ekspert: Katrine og Jonathan
Nødhjælpsarbejdere: Kirstine og Signe
Ordstyrer: Maria
Tilhørere: resten
Onsdag den 21. november:
Nyhederne - diskutér!
Se resten af Huxi og Karen, kap. 1: Det økonomiske kredsløb
Lav historiespillet færdigt
Onsdag den 28. november:
Nyhederne - diskutér!
Læs i kriminalitetshæftet. Højt for hinanden to og to. så meget I kan nå på 45 min.
Quiz og byt!
Onsdag den 5. december:
Afslut kriminalitet
Intro til nyt emne
Se Huxi og Karen afsnit 2 om bankerne færdig
Onsdag den 2. januar:
Dagens emne: Statsministerens nytårstale
Optakt (5min)
Se talen (12-15 min)
Diskussion af spørgsmålene med noter (10-15 min)
Efterfølgende opfølgning om ideologier med opsamling (45 min)
Optakt (5min)
Inden talen - vigtigt, at I ved, hvad der rør sig i samfundet i dag.
Vigtigt I kender til de forskellige partiers ideologier
Not'er de emner HTS kommer ind på
Hvad er sket i Danmark i år?
Hvad er hendes vigtigste budskab?
Hvilke værdier mener hun Danmark skal kæmpe for?
Hvordan kan vi se, at hun er socialdemokrat?
Se talen (12-15 min)
Diskussion af spørgsmålene med noter (10-15 min)
Efterfølgende opfølgning om ideologier med opsamling (45 min)
- besvar spørgsmål:
Hvad er ”det gode liv”?
Hvordan ser dit drømmesamfund ud?
Hvad er vigtigst for dig? Frihed eller lighed?
Brug følgende link til at svare på nedenstående spørgsmål:
http://www.samfundsfaget.dk/politik/de-politiske-ideologier/
Hvad er socialisme?
Hvad er konservativisme?
Hvad er liberalisme?
Hvad er de vigtigste forskelle på socialisme, konservatisme og liberalisme?
Hvad er de forskellige ideologiers syn på lighed og frihed?
Hvilken rolle spiller staten for de forskellige ideologier?
Hvilke fordele og ulemper er der forbundet med at være meget ideologisk?
Hvilken rolle spiller ideologierne i det danske demokrati?
Onsdag den 9/1:
Opsamling på ideologierne (spørgsmålene fra sidste gang)
Emne - medier!
I dag - analyse af en nyhedsudsendelse
Hvorfor skal vi vide noget om medier?
- om hvordan en nyhedsudsendelse er skruet sammen?
- bruger de nogle tricks, vi skal være opmærksomme på?
Nu skal vi se en udsendelse "TV! TV! TV!" med Ane Cortzen, hvor hun analyserer en nyhedsudsendelse. Hun giver os et analyseapparat, som vi skal kopiere, så vi bagefter kan analysere nyhedsudsendelsen fra i går aftes. Vi stopper op undervejs for at notere, hvad vi skal analysere:
Onsdag den 23/1 2013:
DR Update
http://www.dr.dk/TV/se/tv-tv-tv/tv-tv-tv-10#!/18:09
- udled analysebegreber
Gå sammen i de grupper, I var i sidste gang (del tv-avis ud, fra den sidste uge).
http://www.dr.dk/TV/se/tv-avisen/
Analysér tv-avisen ud fra analysebegreberne:
- skriv noter ned til analysen
- gør klar med en præsentation af analysen
- præsentér også de emner, der bliver præsenteret
Onsdag den 30/1 2013:
DR update
Medier:
Hvad er medier?
Klokken er 6.30 og din mobiltelefon vækker dig til tonerne af den nyeste popmusik. Du åbner øjnene og griber ud efter fjernbetjeningen.Go'morgen Danmark toner frem på skærmen med en historie om hunde med adfærdsproblemer. Du snupper et hurtigt bad, hopper i tøjet og tjekker din Facebook profil fra mobilen samtidig med, at du spiser morgenmad og bliver opdateret af TV-2 Nyhederne i baggrunden.
Et hurtigt kig på uret – det er tid til at komme i skole. Du putter iPod’en i ørene, løber ned til bussen og snupper lige et eksemplar af MetroXpress med på vejen. – En helt almindelig morgen for en helt almindelig ung i Danmark. Derfor har danske unge også et af verdens højeste forbrug af medier. Medierne fylder meget i vores dagligdag, men hvordan påvirker de os?
Svar på følgende spørgsmål:
Læs i grupperne først "medier og demokrati" og "medierne som fjerde statsmagt".
Vælg dernæst mellem to af følgende opgaver:
Opgave I (udfordrende for dem, der ligger under middel-middel)
Ud fra jeres analyse af sidste uges tv-avis, skal I lave en nyhedsudsendelse.
Udstyr: en iPad eller en kameramobil (hvor det er muligt at overføre video til et redigeringsprogram på computeren)
1) Læs nyheder på f.eks. politiken.dk
2) Vælg tre historier, I synes er spændende
3) Fordel roller ud mellem jer. Der skal være en nyhedsvært, en kameramand, og en eller to, der f.eks. bliver interviewet
4) Forbered hvordan I kan lave nyhedsudsendelsen. I skal lave en "drejebog"
5) I optager videoen
6) I redigerer videoen
7) I lægger videoen på you tube (evt. med private indstillinger, så den ikke kan ses af andre end dem, der bliver inviteret til det)
8) Videoen vises for klassen
Opgave II (udfordrende for dem, der ligger middel-over middel)
Hvordan formidler man et politisk budskab?
Med udgangspunkt i en konkret aktuel sag, skal I selv forsøge at lave et nyhedsindslag, hvor I formidler et politisk emne.Baggrund
I takt med at medierne har fået mere magt til at sætte den politiske dagsorden, er partierne blevet mere bevidste om, hvordan det politiske budskab bliver kommunikeret ud til befolkningen. Flere og flere partier har derfor ansat journalister og kommunikationsfolk, der skal hjælpe politikerne med at få større gennemslagskraft i medierne. Men hvordan dækker medierne de politiske problemstillinger? Kan der være forskel på dækningen af det samme politiske spørgsmål?I skal bruge
Videokamera til tre grupper.Redigeringsudstyr.
Sådan gør I
Vi arbejder med det i dag og næste gang!
Onsdag den 6. marts
DR update
Fremvisning af videoer om egne nyhedsudsendelser
Baggrund: "medier og demokrati" og "medierne som fjerde statsmagt" på samfundsfaget.dk
Fakta
Mediernes rolle i demokratiet:
Oplæg:
Vagthund eller mikrofonholder?
Når journalister tager en sag op og retter kameraer og spørgsmål mod ansvarlige politikere eller andre magtfulde personer, får de tit sat fart i udviklingen. Derfor er frie og uafhængige medier nødvendige for et velfungerende demokrati.Når medierne er bedst, kan man sammenligne dem med en vagthund, der giver hals, når magthaverne handler forkert. Af samme grund kalder man også medierne for "den fjerde statsmagt", fordi de ideelt set sikrer, at Regeringen, Folketinget og domstolene gør deres arbejde ordentlig og ikke misbruger deres position.
Fordi medierne er vigtige for demokratiet, er både ytringsfriheden og den frie presse i Danmark sikret gennem Grundlovens paragraf 77.
Et moderne forsamlingshus
Medierne spiller også en vigtig rolle ved at informere borgerne om, hvad der rører sig i samfundet, så de bliver klædt på til at deltage i demokratiet - og de fungerer som et offentligt forsamlingshus.
Interesseorganisationer, almindelige borgere og politikere debatterer via medierne og det er her, at man kan få opmærksomhed, hvis man er blevet dårligt behandlet, har en god idé eller vil tale for en sag. Det betyder, at medierne også er en arena, hvor de politiske kampe kæmpes.
Alt det giver medierne stor magt. Hver dag bliver der på redaktionerne på tv, radio, aviser og web afgjort hvilke emner, der skal på dagsordenen og hvilke, der ikke skal omtales. Her bliver det besluttet, hvilke sager, der skal graves i, hvad vinklen skal være, hvor meget sendetid et bestemt indslag får og hvilke kilder, der skal interviewes.
Kommercielle interesser
Samtidig er medierne også styret af kommercielle interesser. For at kunne tjene penge vil de ofte satse på de historier, der giver gode læser-, seer- og lyttertal. Selv public service-medierne DR og TV2 lægger stor vægt på gode seertal.
Derfor producerer medierne også en masse programmer og artikler, som er ren underholdning. Ud over at spille en vigtig rolle i demokratiet er medierne nemlig også danskernes største fritidsaktivitet, og der er meget andet i spalterne og tv-programmet end politisk debat og afsløringer om magtmisbrug. X-factor, side 9-piger og tillæg om bil og bolig fylder også godt i medierne.
Det er også økonomien, der sætter rammerne for, i hvor høj grad medierne løfter opgaven som bidsk vagthund. Det er dyrt at sætte en gruppe journalister til at bruge flere uger på at grave en politisk skandale frem, mens det til gengæld er let og hurtigt at lave en historie, som en spindoktor ringer og serverer i en færdig pakke.
http://www.dr.dk/Undervisning/Borgen_i_virkeligheden/Medierne/Opgaver/Folkeskole.htm
- læs først spørgsmålene
- se derefter klippet
- diskutér spørgsmålene ved bordet
- fælles opsamling
også opgave 2
Se afsnit af borgen!
Onsdag den 18. marts:
Se afsnit af borgen færdigt
Læs artiklen:
http://politiken.dk/politik/ECE1917757/venstre-gav-bt-oplysninger-om-thornings-toejvaner/
Diskuter med din sidemakker:
- hvad handler artiklen om (kort mundtligt resume)
- hvorfor prøver Venstre at få solgt den historie til BT?
- hvorfor vil BT ikke tage imod historien?
- hvorfor tror I, poltikerne vælger at gå til medierne med historien i stedet for selv at fortælle den?
- hvad synes I om den måde at føre politik på?
- er det ok at venstre prøve at fortælle en dårlig historie om Thorning?
- har vi som borgere krav på at vide, hvor mange penge Thorning bruger på tøj?
Præsentation af nyhedskriterierne:
De fem nyhedskriterier
Aktualitet
En nyhed skal beskæftige sig med aktuelle begivenheder. Og jo tættere nyheden er på begivenheden, jo bedre. De elektroniske medier - fjernsyn, radio og diverse netmedier - der kan lave live-transmissioner fra stedet, hvor begivenheden finder sted, har her nogle indlysende fordele i forhold til f.eks. de trykte aviser.Væsentlighed
En nyhed skal være væsentlig for dem der læser avisen. Jo tættere en nyhed er på læserens verden (kulturelt, geografisk og tidsmæssigt), jo mere væsentlig vil den opleves.Konflikt
En nyhed skal rumme en konflikt. Konflikter opfatter vi som mere væsentlige eller interessante end nyheder uden konfliktstof.Identifikation
En nyhed skal skabe identifikation hos læseren. Den skal vække følelser og indeholde stof som læseren kan spejle sig i.Sensation
En nyhed skal endelig indeholde det uventede og overraskende. Det kan være en afsløring eller en skandale som skaber kaos i den etablerede orden.Uge 15:
Repetition af nyhedskriterierne
1) Find en forsidehistorie (artikel), hvor 2-3 kriterier er opfyldt - lav en analyse af den med nyhedskriterierne
2) Find en artikel, hvor alle kriterier er opfyldt
3) Tænk over, hvilken betydning for vores nyheder, at de skal opfylde kriterierne?
4) Hvorfor mon vi hører så forholdsvis lidt om borgerkrig i Afrika?
EVT.
6) Lav et mindmap i mindmeister, der giver et overblik over konflikten mellem Danmarks Lærerforening og KL (jeg laver de indledende tegninger)
- involverede parter
- repræsentaterne
- hvad vil de forskellige
- regeringen
- arbejdsmarkedets organisering: regler osv.
EVT.
Se avisforsider for ekstrabladet, BT, Politiken - hvad mon historierne handler om?
Fredag den 12. april
1) Medieeksempel (se nedenfor)
2) Værdi- og fordelingspolitik - de danske partier
Eksempel fra Danmark på piller (medier)
Danmarks radio kører i aften deres udsendelse om danskernes overforbrug af "lykkepiller", som de så smagfuldt udtrykker sig.
Jeg blev interviewet til denne udsendelse, men de meddelte mig så, at optagelserne ikke skulle bruges alligevel.
Dette gjorde mig gal, så jeg skrev nedenstående til journalisten:
Kære Christian Andersen
Din mail overrasker mig ikke. Under interview'et var det tydeligt, at der var en dagsorden, som man gerne ville have bekræftet.
1. "Antidepressiva virker ikke",
2. "Hvis de virker medfører de selvmord" og
3. "Når man holder op med dem, giver det forfærdelige abstinenssymptomer"
Det blev klart på den måde man igen og igen spurgte om de samme ting, at man ikke ønskede reel oplysning om disse problemer - noget som seerne virkelig kunne have gavn af - men i stedet på forhånd havde valgt nogle synspunkter, som man søgte bekræftet. Det kunne jeg ikke leve op til. Beklager.
Jeg ved godt, at der er stor forskel på at være journalist og så forsker, men hvis jeg som forsker gik til mit fag med den holdning, at jeg skulle bevise noget bestemt, som jeg på forhånd havde besluttet mig for - og bevidst så bort fra alt hvad der tydede på, at man kunne se på det anderledes, ja så blev jeg fyret - og det burde jeg sandelig også blive!
Nu kan man sige, at det nok ikke betyder noget særligt. TV programmer bliver trods alt hurtigt glemt. Men når jeg alligevel reagerer, er det fordi jeg har set mennesker ophøre med deres antidepressive behandling pga. forkert rådgivning fra populærpressen osv. Skræmmekampagner kan faktisk koste menneskeliv pga. tilbagefald i depressionen og selvmord.
Det er det, der driver mig til at skrive denne mail. Ikke at jeg faktisk brugte kostbar tid på at tale med jer.
Endelig vil jeg tilføje, at hvis udsendelse om "lykkepiller", som du kalder dem, er af samme seriøsitet som dem om smertestillende medicin, skal jeg måske være taknemmelig for at mit navn ikke nævnes i udsendelsen.
Venlig hilsen
Poul Videbech
Professor, overlæge, dr.med.
Onsdag den 24. april
Opbygningen af det danske demokrati
Grundloven
Magtens tre-deling
http://www.ft.dk/Undervisning/Grundloven.aspx (super)
- hvor mange medlemmer er der i folketinget?
- hvordan bliver man politiker?
http://www.ft.dk/Undervisning/Partierne.aspx
http://www.ft.dk/Undervisning/Folketingsvalg.aspx
- partierne: folketing, regering og støtteparti. Hvordan fungerer det? Og hvem er hvad i dag?
- fordelings- og værdipolitikskalaen
Værdi- og fordelingspolitik genopfrisk!
Akserne laves klar og vi snakker om fordelingen af de politiske partier på de to akser.
---
De politiske partier
http://www.emu.dk/gsk/fag/sam/uvforloeb/temaer/Folketinget/index.html
Hvordan bliver en lov til
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/Politikskolen/
Selv lave en lov i klassen - rollespil
Onsdag den 8. maj
Lav opgaven til fordelings- og værdipolitik - spændende!
Onsdag den 22. maj
30 min til færdiggørelse af skema over partierne og deres mærkesager i skemaet.
Parti for parti taler vi om ideologien bag og mærkesagerne og hænger partiernes logoer op på tavlen!
Onsdag den 12. juni
Paneldebat:
http://www.samfundsfaget.dk/politik/de-politiske-partier/hvad-er-et-parti/paneldebat-om-de-politiske-partier/
Lav jeres eget parti:
http://www.samfundsfaget.dk/politik/de-politiske-partier/hvad-er-et-parti/ungdomspartiet/