Ifølge jer:
Hvad skal der ske med Marlene?
Hvad skal der ske med gerningsmanden?
Hvad mener gerningsmanden, der skal ske?
Hvad mener Claus Meyer?
Hvad mener I om Claus Meyers projekt?
Straf virker ikke! 80% i fængslerne er gengangere! Nytter det så noget at sende folk i fængsel?
Hvorfor er der mon så mange gengangere?
Hvad skal der bruges flest ressourcer på: At forebygge kriminalitet eller at bygge fængsler?
Hvad mener I om dødsstraf?
Ud på en øde ø?
Hvad er den værste straf, man kan idømme en kriminel?
Se resten af Huxi og Karen?
Torsdag den 13/12 2012:
Nyheder på DR update
Efterfølgende diskussion
Gå ind på politiken.dk. Søg på folkeskolereform i søgefeltet og sæt jer grundigt ind i, hvad reformen indebærer, og hvad de forskellige mener om reformen.
Hvad mener undervisningsministeren, der skal til?
Hvad er hendes argumenter for at lave en reform?
Hvem er imod? Hvad er deres argumenter?
I skal skrive argumenter både for og imod ned - I skal nemlig lære at se en sag fra to sider.
Dan jeres egen holdning. Hvad mener I om det nye forslag? Kom med andre forslag, der kan gøre folkeskolen bedre.
Formulér fem gode argumenter for din holdning og vær klar til at diskutere sagen med resten af klassen.
Forberedelse til statsministerens nytårstale. I skal sørge for at se statsministerens nytårstale den 1. januar. Læg mærke til de vigtigste budskaber. Lav en top fem over de vigtigste budskaber!
Torsdag den 3. januar:
Dagens emne: Statsministerens nytårstale
Optakt (5min)
Se talen (12-15 min)
Diskussion af spørgsmålene med noter (10-15 min)
Efterfølgende opfølgning om ideologier med opsamling (45 min)
Optakt (5min)
Inden talen - vigtigt, at I ved, hvad der rør sig i samfundet i dag.
Vigtigt I kender til de forskellige partiers ideologier
Not'er de emner HTS kommer ind på
Hvad er sket i Danmark i år?
Hvad er hendes vigtigste budskab?
Hvilke værdier mener hun Danmark skal kæmpe for?
Hvordan kan vi se, at hun er socialdemokrat?
Se talen (12-15 min)
Diskussion af spørgsmålene med noter (10-15 min)
Efterfølgende opfølgning om ideologier med opsamling (45 min)
- besvar spørgsmål:
Hvad er ”det gode liv”?
Hvordan ser dit drømmesamfund ud?
Hvad er vigtigst for dig? Frihed eller lighed?
Brug følgende link til at svare på nedenstående spørgsmål:
Hvad er de vigtigste forskelle på socialisme, konservatisme og liberalisme?
Hvad er de forskellige ideologiers syn på lighed og frihed?
Hvilken rolle spiller staten for de forskellige ideologier?
Hvilke fordele og ulemper er der forbundet med at være meget ideologisk?
Hvilken rolle spiller ideologierne i det danske demokrati?
Torsdag den 9/1 2013:
Opsamling på ideologierne (spørgsmålene fra sidste gang)
Torsdag den 24/1 2013:
Emne - medier!
I dag - analyse af en nyhedsudsendelse
Hvorfor skal vi vide noget om medier? - om hvordan en nyhedsudsendelse er skruet sammen? - bruger de nogle tricks, vi skal være opmærksomme på?
Nu skal vi se en udsendelse "TV! TV! TV!" med Ane Cortzen, hvor hun analyserer en nyhedsudsendelse. Hun giver os et analyseapparat, som vi skal kopiere, så vi bagefter kan analysere nyhedsudsendelsen fra i går aftes. Vi stopper op undervejs for at notere, hvad vi skal analysere: http://www.dr.dk/TV/se/tv-tv-tv/tv-tv-tv-10#!/18:09
Arbejd sammen to og to om analysen I kan have begge programmer åbne på samme tid for at hente hjælp
Evt. nyhedskriterierne og nyhedstrekanten
Torsdag den 31. januar:
DR update
Medier:
Hvad er medier?
Klokken er 6.30 og din mobiltelefon vækker dig til tonerne af den nyeste popmusik. Du åbner øjnene og griber ud efter fjernbetjeningen.Go'morgenDanmark toner frem på skærmen med en historie om hunde med adfærdsproblemer. Du snupper et hurtigt bad, hopper i tøjet og tjekker din Facebook profil fra mobilen samtidig med, at du spiser morgenmad og bliver opdateret af TV-2 Nyhederne i baggrunden.
Et hurtigt kig på uret – det er tid til at komme i skole. Du putter iPod’en i ørene, løber ned til bussen og snupper lige et eksemplar af MetroXpress med på vejen. – En helt almindelig morgen for en helt almindelig ung i Danmark. Derfor har danske unge også et af verdens højeste forbrug af medier. Medierne fylder meget i vores dagligdag, men hvordan påvirker de os?
Svar på følgende spørgsmål:
Hvordan påvirker medierne os?
Hvilken rolle spiller medierne i et demokrati?
Hvordan er dit forbrug af medier?
Mener du, at medierne altid lever op til rollen som demokratiets vagthund?
Hvordan kan medierne påvirke den politiske proces?
Hvad gør noget til en nyhed?
Hvad skal medierne? Oplyse eller underholde?
Hvilke fordele og ulemper er der ved statsejede medier?
Har vi en uafhængig presse i Danmark?
Hvordan dækker de danske medier et folketingsvalg?
Hvordan kan medierne påvirke danskernes holdninger?
Læs i grupperne først "medier og demokrati" og "medierne som fjerde statsmagt".
Vælg dernæst mellem to af følgende opgaver:
Opgave I (udfordrende for dem, der ligger under middel-middel)
Grupper:
1) Amalie, Cecilia, Anne, Louise
2) Natasja, Celine, Sofie, Mathilde, Mathilde
3) Morten N., Viktor T., Simon, Hjalte, Benjamin
4) Mathias Jørgensen, Tobias, Joachim, Victor
5) Mathias Jensen, Andreas, Morten R.
6) Asta, Maja, Stephanie, Camilla
Ud fra jeres analyse af sidste uges tv-avis, skal I lave en nyhedsudsendelse.
Udstyr: en iPad eller en kameramobil (hvor det er muligt at overføre video til et redigeringsprogram på computeren)
1) Læs nyheder på f.eks. politiken.dk
2) Vælg tre historier, I synes er spændende
3) Fordel roller ud mellem jer. Der skal være en nyhedsvært, en kameramand, og en eller to, der f.eks. bliver interviewet
4) Forbered hvordan I kan lave nyhedsudsendelsen. I skal lave en "drejebog"
5) I optager videoen
6) I redigerer videoen
7) I lægger videoen på you tube (evt. med private indstillinger, så den ikke kan ses af andre end dem, der bliver inviteret til det)
8) Videoen vises for klassen
Opgave II (udfordrende for dem, der ligger middel-over middel)
Hvordan formidler man et politisk budskab?
Med udgangspunkt i en konkret aktuel sag, skal I selv forsøge at lave et nyhedsindslag, hvor I formidler et politisk emne.
Baggrund
I takt med at medierne har fået mere magt til at sætte den politiske dagsorden, er partierne blevet mere bevidste om, hvordan det politiske budskab bliver kommunikeret ud til befolkningen. Flere og flere partier har derfor ansat journalister og kommunikationsfolk, der skal hjælpe politikerne med at få større gennemslagskraft i medierne. Men hvordan dækker medierne de politiske problemstillinger? Kan der være forskel på dækningen af det samme politiske spørgsmål?
Sådan gør I
Med udgangspunkt i den aktuelle debat skal I udvælge en konkret sag eller en konkret politisk problemstilling, som I skal arbejde med.
I skal nu undersøge aviser, internettet, TV o. lign for at finde ud af, hvilke vinkler der har været på sagen – undersøg i den forbindelse:
Hvad er problemstillingen?
Hvem udtaler sig, og hvorfor er det disse personer, der udtaler sig?
Hvem er uenige, og hvorfor er de uenige?
Hvem er ”helt”, og hvem er ”skurk”?
I inddeler nu klassen i tre grupper. Alle grupperne skal nu lave et rollespil, som er et nyhedsindslag, hvor problemet introduceres og kommenteres.
Der vælges tre forskellige vinkler, således at den ene gruppe skal være kritisk overfor regeringen, den anden gruppe skal være neutrale og den sidste gruppe skal lave et nyhedsindslag, som er positivt stemt over for regeringen. Overvej følgende spørgsmål:
Hvordan skal problemet introduceres?
Hvilke eksperter skal interviewes, og hvilke spørgsmål skal stilles?
Hvad skal budskabet være, og hvordan kommer I frem til det?
Husk, at I bagefter helst ikke må kunne anklages for at være FOR positive eller kritiske over for regeringen – derfor skal I tænke jer godt om i forhold til, hvad I vil sige!
Vi arbejder med det i dag og næste gang!
Torsdag den 28. februar:
DR update
Fremvisning af videoer om egne nyhedsudsendelser
Torsdag den 7. marts:
Baggrund: "medier og demokrati" og "medierne som fjerde statsmagt" på samfundsfaget.dk
Fakta
Mediernes rolle i demokratiet:
De skal afsløre magtmisbrug.
De skal pege på samfundsproblemer og konsekvenserne af politiske beslutninger.
De skal fortælle vælgerne om forskellige politikeres holdninger.
De skal fortælle politikerne om vælgernes holdninger.
De skal skabe et rum for den samfundsmæssige debat.
Oplæg:
Vagthund eller mikrofonholder?
Når journalister tager en sag op og retter kameraer og spørgsmål mod ansvarlige politikere eller andre magtfulde personer, får de tit sat fart i udviklingen. Derfor er frie og uafhængige medier nødvendige for et velfungerende demokrati.
Når medierne er bedst, kan man sammenligne dem med en vagthund, der giver hals, når magthaverne handler forkert. Af samme grund kalder man også medierne for "den fjerde statsmagt", fordi de ideelt set sikrer, at Regeringen, Folketinget og domstolene gør deres arbejde ordentlig og ikke misbruger deres position. Fordi medierne er vigtige for demokratiet, er både ytringsfriheden og den frie presse i Danmark sikret gennem Grundlovens paragraf 77.
Et moderne forsamlingshus Medierne spiller også en vigtig rolle ved at informere borgerne om, hvad der rører sig i samfundet, så de bliver klædt på til at deltage i demokratiet - og de fungerer som et offentligt forsamlingshus. Interesseorganisationer, almindelige borgere og politikere debatterer via medierne og det er her, at man kan få opmærksomhed, hvis man er blevet dårligt behandlet, har en god idé eller vil tale for en sag. Det betyder, at medierne også er en arena, hvor de politiske kampe kæmpes.
Alt det giver medierne stor magt. Hver dag bliver der på redaktionerne på tv, radio, aviser og web afgjort hvilke emner, der skal på dagsordenen og hvilke, der ikke skal omtales. Her bliver det besluttet, hvilke sager, der skal graves i, hvad vinklen skal være, hvor meget sendetid et bestemt indslag får og hvilke kilder, der skal interviewes.
Kommercielle interesser Samtidig er medierne også styret af kommercielle interesser. For at kunne tjene penge vil de ofte satse på de historier, der giver gode læser-, seer- og lyttertal. Selv public service-medierne DR og TV2 lægger stor vægt på gode seertal. Derfor producerer medierne også en masse programmer og artikler, som er ren underholdning. Ud over at spille en vigtig rolle i demokratiet er medierne nemlig også danskernes største fritidsaktivitet, og der er meget andet i spalterne og tv-programmet end politisk debat og afsløringer om magtmisbrug. X-factor, side 9-piger og tillæg om bil og bolig fylder også godt i medierne. Det er også økonomien, der sætter rammerne for, i hvor høj grad medierne løfter opgaven som bidsk vagthund. Det er dyrt at sætte en gruppe journalister til at bruge flere uger på at grave en politisk skandale frem, mens det til gengæld er let og hurtigt at lave en historie, som en spindoktor ringer og serverer i en færdig pakke.
Lockouten - hvad er det lærerne er utilfredse med?
- brud på den danske model
Opsamling på medierne fra sidste gang:
Fakta
Mediernes rolle i demokratiet:
De skal afsløre magtmisbrug.
De skal pege på samfundsproblemer og konsekvenserne af politiske beslutninger.
De skal fortælle vælgerne om forskellige politikeres holdninger.
De skal fortælle politikerne om vælgernes holdninger.
De skal skabe et rum for den samfundsmæssige debat.
Oplæg:
Vagthund eller mikrofonholder?
Når journalister tager en sag op og retter kameraer og spørgsmål mod ansvarlige politikere eller andre magtfulde personer, får de tit sat fart i udviklingen. Derfor er frie og uafhængige medier nødvendige for et velfungerende demokrati.
Når medierne er bedst, kan man sammenligne dem med en vagthund, der giver hals, når magthaverne handler forkert. Af samme grund kalder man også medierne for "den fjerde statsmagt", fordi de ideelt set sikrer, at Regeringen, Folketinget og domstolene gør deres arbejde ordentlig og ikke misbruger deres position. Fordi medierne er vigtige for demokratiet, er både ytringsfriheden og den frie presse i Danmark sikret gennem Grundlovens paragraf 77.
Et moderne forsamlingshus Medierne spiller også en vigtig rolle ved at informere borgerne om, hvad der rører sig i samfundet, så de bliver klædt på til at deltage i demokratiet - og de fungerer som et offentligt forsamlingshus. Interesseorganisationer, almindelige borgere og politikere debatterer via medierne og det er her, at man kan få opmærksomhed, hvis man er blevet dårligt behandlet, har en god idé eller vil tale for en sag. Det betyder, at medierne også er en arena, hvor de politiske kampe kæmpes.
Alt det giver medierne stor magt. Hver dag bliver der på redaktionerne på tv, radio, aviser og web afgjort hvilke emner, der skal på dagsordenen og hvilke, der ikke skal omtales. Her bliver det besluttet, hvilke sager, der skal graves i, hvad vinklen skal være, hvor meget sendetid et bestemt indslag får og hvilke kilder, der skal interviewes.
Kommercielle interesser Samtidig er medierne også styret af kommercielle interesser. For at kunne tjene penge vil de ofte satse på de historier, der giver gode læser-, seer- og lyttertal. Selv public service-medierne DR og TV2 lægger stor vægt på gode seertal. Derfor producerer medierne også en masse programmer og artikler, som er ren underholdning. Ud over at spille en vigtig rolle i demokratiet er medierne nemlig også danskernes største fritidsaktivitet, og der er meget andet i spalterne og tv-programmet end politisk debat og afsløringer om magtmisbrug. X-factor, side 9-piger og tillæg om bil og bolig fylder også godt i medierne. Det er også økonomien, der sætter rammerne for, i hvor høj grad medierne løfter opgaven som bidsk vagthund. Det er dyrt at sætte en gruppe journalister til at bruge flere uger på at grave en politisk skandale frem, mens det til gengæld er let og hurtigt at lave en historie, som en spindoktor ringer og serverer i en færdig pakke.
Se afsnit af borgen!
Torsdag den 4. april:
Se nyheder på Ekstra Bladet eller BT. Ud fra overskrifterne, hvad handler artiklerne mon om?
Diskuter med din sidemakker: - hvad handler artiklen om (kort mundtligt resume) - hvorfor prøver Venstre at få solgt den historie til BT? - hvorfor vil BT ikke tage imod historien? - hvorfor tror I, poltikerne vælger at gå til medierne med historien i stedet for selv at fortælle den? - hvad synes I om den måde at føre politik på?
- er det ok at venstre prøve at fortælle en dårlig historie om Thorning? - har vi som borgere krav på at vide, hvor mange penge Thorning bruger på tøj?
Uge 14
Lav et mindmap i mindmeister, der giver et overblik over konflikten mellem Danmarks Lærerforening og KL (jeg laver de indledende tegninger)
- involverede parter
- hvad vil de forskellige?
- regeringen?
- repræsentanterne - find udsagn fra de forskellige repræsentanter - sæt citater ind
- arbejdsmarkedets organisering: regler osv. (hvad er den danske model? hvad mener DLF, når de siger, at forhandlingerne er et brud på den danske model?)
Dette er en træning i informationssøgning om enkelt sag. I skal se den fra forskellige sider og øve jer i at danne et overblik!
Uge 15
Præsentation af nyhedskriterierne:
De fem nyhedskriterier
Ikke alle begivenheder rummer uden videre en nyhed. Inden for den journalistiske verden taler man om fem nyhedskriterier som er med til at bestemme, hvad der er godt nyhedsstof.
Aktualitet
En nyhed skal beskæftige sig med aktuelle begivenheder. Og jo tættere nyheden er på begivenheden, jo bedre. De elektroniske medier - fjernsyn, radio og diverse netmedier - der kan lave live-transmissioner fra stedet, hvor begivenheden finder sted, har her nogle indlysende fordele i forhold til f.eks. de trykte aviser.
Væsentlighed
En nyhed skal være væsentlig for dem der læser avisen. Jo tættere en nyhed er på læserens verden (kulturelt, geografisk og tidsmæssigt), jo mere væsentlig vil den opleves.
Konflikt
En nyhed skal rumme en konflikt. Konflikter opfatter vi som mere væsentlige eller interessante end nyheder uden konfliktstof.
Identifikation
En nyhed skal skabe identifikation hos læseren. Den skal vække følelser og indeholde stof som læseren kan spejle sig i.
Sensation
En nyhed skal endelig indeholde det uventede og overraskende. Det kan være en afsløring eller en skandale som skaber kaos i den etablerede orden.
1) Find en forsidehistorie (artikel), hvor 2-3 kriterier er opfyldt - lav en analyse af den med nyhedskriterierne 2) Find en artikel, hvor alle kriterier er opfyldt 3) Tænk over, hvilken betydning for vores nyheder, at de skal opfylde kriterierne?
4) Google - lærernes lockout - hvorfor er der mon skrevet så mange artikler netop om det? 5) Hvorfor mon vi hører så forholdsvis lidt om borgerkrig i Afrika?
I hver gruppe får I nu 20 min til at finde på en lov, som I skal have vedtaget i klassen (folketinget)
- I skal lave en speedtalk på 2 min, som kan overbevise de andre om, at jeres lov skal vedtages.
- Loven kan handle om hvad som helst - noget I synes er for dårligt og vil lave om på!
Plan
Torsdag den 8/11 2012:
Se 8.c - USA valg
Torsdag den 15/11 2012:
Paneldiskussion:
http://www.hvad-rager-det-mig.dk/Milj%C3%B8rollespil/Paneldebat%20(Klasseopgave).aspx
I skal selv søge informationer, der kan bakke jeres argumenter op.
Få lidt hjælp her:
http://www.hvad-rager-det-mig.dk/Etiske%20dilemmaer/Klimadilemmaer.aspx
Rollespil: Paneldebat (klasseopgave)
Torsdag den 22/11 2012:
Klimadebatten:
30 min til forberedelse
Gennemførelse
Huxi og Karen
Torsdag den 29/11 2012:
Nyheder
To og to - læs kriminalitetshæftet
Diskutér modeller og spørgsmål
Quiz og byt
Fælles opsamling
Marlene sagen:
http://politiken.dk/debat/ECE1545204/faar-offeret-ogsaa-en-chance-til/
Diskutér, hvad I mener om det.
Ifølge jer:
Hvad skal der ske med Marlene?
Hvad skal der ske med gerningsmanden?
Hvad mener gerningsmanden, der skal ske?
Hvad mener Claus Meyer?
Hvad mener I om Claus Meyers projekt?
Straf virker ikke! 80% i fængslerne er gengangere! Nytter det så noget at sende folk i fængsel?
Hvorfor er der mon så mange gengangere?
Hvad skal der bruges flest ressourcer på: At forebygge kriminalitet eller at bygge fængsler?
Hvad mener I om dødsstraf?
Ud på en øde ø?
Hvad er den værste straf, man kan idømme en kriminel?
Se resten af Huxi og Karen?
Torsdag den 13/12 2012:
Nyheder på DR update
Efterfølgende diskussion
Gå ind på politiken.dk. Søg på folkeskolereform i søgefeltet og sæt jer grundigt ind i, hvad reformen indebærer, og hvad de forskellige mener om reformen.
Hvad mener undervisningsministeren, der skal til?
Hvad er hendes argumenter for at lave en reform?
Hvem er imod? Hvad er deres argumenter?
I skal skrive argumenter både for og imod ned - I skal nemlig lære at se en sag fra to sider.
Dan jeres egen holdning. Hvad mener I om det nye forslag? Kom med andre forslag, der kan gøre folkeskolen bedre.
Formulér fem gode argumenter for din holdning og vær klar til at diskutere sagen med resten af klassen.
Forberedelse til statsministerens nytårstale. I skal sørge for at se statsministerens nytårstale den 1. januar. Læg mærke til de vigtigste budskaber. Lav en top fem over de vigtigste budskaber!
Torsdag den 3. januar:
Dagens emne: Statsministerens nytårstale
Optakt (5min)
Se talen (12-15 min)
Diskussion af spørgsmålene med noter (10-15 min)
Efterfølgende opfølgning om ideologier med opsamling (45 min)
Optakt (5min)
Inden talen - vigtigt, at I ved, hvad der rør sig i samfundet i dag.
Vigtigt I kender til de forskellige partiers ideologier
Not'er de emner HTS kommer ind på
Hvad er sket i Danmark i år?
Hvad er hendes vigtigste budskab?
Hvilke værdier mener hun Danmark skal kæmpe for?
Hvordan kan vi se, at hun er socialdemokrat?
Se talen (12-15 min)
Diskussion af spørgsmålene med noter (10-15 min)
Efterfølgende opfølgning om ideologier med opsamling (45 min)
- besvar spørgsmål:
Hvad er ”det gode liv”?
Hvordan ser dit drømmesamfund ud?
Hvad er vigtigst for dig? Frihed eller lighed?
Brug følgende link til at svare på nedenstående spørgsmål:
http://www.samfundsfaget.dk/politik/de-politiske-ideologier/
Hvad er socialisme?
Hvad er konservativisme?
Hvad er liberalisme?
Hvad er de vigtigste forskelle på socialisme, konservatisme og liberalisme?
Hvad er de forskellige ideologiers syn på lighed og frihed?
Hvilken rolle spiller staten for de forskellige ideologier?
Hvilke fordele og ulemper er der forbundet med at være meget ideologisk?
Hvilken rolle spiller ideologierne i det danske demokrati?
Torsdag den 9/1 2013:
Opsamling på ideologierne (spørgsmålene fra sidste gang)
Torsdag den 24/1 2013:
Emne - medier!
I dag - analyse af en nyhedsudsendelse
Hvorfor skal vi vide noget om medier?
- om hvordan en nyhedsudsendelse er skruet sammen?
- bruger de nogle tricks, vi skal være opmærksomme på?
Nu skal vi se en udsendelse "TV! TV! TV!" med Ane Cortzen, hvor hun analyserer en nyhedsudsendelse. Hun giver os et analyseapparat, som vi skal kopiere, så vi bagefter kan analysere nyhedsudsendelsen fra i går aftes. Vi stopper op undervejs for at notere, hvad vi skal analysere:
http://www.dr.dk/TV/se/tv-tv-tv/tv-tv-tv-10#!/18:09
Udled analysebegreber
1)
2)
...
Link til tv-aviserne:
http://www.dr.dk/TV/se/tv-avisen/tv-avisen-258#!/00:26
Arbejd sammen to og to om analysen
I kan have begge programmer åbne på samme tid for at hente hjælp
Evt. nyhedskriterierne og nyhedstrekanten
Torsdag den 31. januar:
DR update
Medier:
Hvad er medier?
Klokken er 6.30 og din mobiltelefon vækker dig til tonerne af den nyeste popmusik. Du åbner øjnene og griber ud efter fjernbetjeningen.Go'morgen Danmark toner frem på skærmen med en historie om hunde med adfærdsproblemer. Du snupper et hurtigt bad, hopper i tøjet og tjekker din Facebook profil fra mobilen samtidig med, at du spiser morgenmad og bliver opdateret af TV-2 Nyhederne i baggrunden.
Et hurtigt kig på uret – det er tid til at komme i skole. Du putter iPod’en i ørene, løber ned til bussen og snupper lige et eksemplar af MetroXpress med på vejen. – En helt almindelig morgen for en helt almindelig ung i Danmark. Derfor har danske unge også et af verdens højeste forbrug af medier. Medierne fylder meget i vores dagligdag, men hvordan påvirker de os?
Svar på følgende spørgsmål:
Læs i grupperne først "medier og demokrati" og "medierne som fjerde statsmagt".
Vælg dernæst mellem to af følgende opgaver:
Opgave I (udfordrende for dem, der ligger under middel-middel)
Grupper:
1) Amalie, Cecilia, Anne, Louise
2) Natasja, Celine, Sofie, Mathilde, Mathilde
3) Morten N., Viktor T., Simon, Hjalte, Benjamin
4) Mathias Jørgensen, Tobias, Joachim, Victor
5) Mathias Jensen, Andreas, Morten R.
6) Asta, Maja, Stephanie, Camilla
Ud fra jeres analyse af sidste uges tv-avis, skal I lave en nyhedsudsendelse.
Udstyr: en iPad eller en kameramobil (hvor det er muligt at overføre video til et redigeringsprogram på computeren)
1) Læs nyheder på f.eks. politiken.dk
2) Vælg tre historier, I synes er spændende
3) Fordel roller ud mellem jer. Der skal være en nyhedsvært, en kameramand, og en eller to, der f.eks. bliver interviewet
4) Forbered hvordan I kan lave nyhedsudsendelsen. I skal lave en "drejebog"
5) I optager videoen
6) I redigerer videoen
7) I lægger videoen på you tube (evt. med private indstillinger, så den ikke kan ses af andre end dem, der bliver inviteret til det)
8) Videoen vises for klassen
Opgave II (udfordrende for dem, der ligger middel-over middel)
Hvordan formidler man et politisk budskab?
Med udgangspunkt i en konkret aktuel sag, skal I selv forsøge at lave et nyhedsindslag, hvor I formidler et politisk emne.
Baggrund
I takt med at medierne har fået mere magt til at sætte den politiske dagsorden, er partierne blevet mere bevidste om, hvordan det politiske budskab bliver kommunikeret ud til befolkningen. Flere og flere partier har derfor ansat journalister og kommunikationsfolk, der skal hjælpe politikerne med at få større gennemslagskraft i medierne. Men hvordan dækker medierne de politiske problemstillinger? Kan der være forskel på dækningen af det samme politiske spørgsmål?Sådan gør I
Vi arbejder med det i dag og næste gang!
Torsdag den 28. februar:
DR update
Fremvisning af videoer om egne nyhedsudsendelser
Torsdag den 7. marts:
Baggrund: "medier og demokrati" og "medierne som fjerde statsmagt" på samfundsfaget.dk
Fakta
Mediernes rolle i demokratiet:
Oplæg:
Vagthund eller mikrofonholder?
Når journalister tager en sag op og retter kameraer og spørgsmål mod ansvarlige politikere eller andre magtfulde personer, får de tit sat fart i udviklingen. Derfor er frie og uafhængige medier nødvendige for et velfungerende demokrati.Når medierne er bedst, kan man sammenligne dem med en vagthund, der giver hals, når magthaverne handler forkert. Af samme grund kalder man også medierne for "den fjerde statsmagt", fordi de ideelt set sikrer, at Regeringen, Folketinget og domstolene gør deres arbejde ordentlig og ikke misbruger deres position.
Fordi medierne er vigtige for demokratiet, er både ytringsfriheden og den frie presse i Danmark sikret gennem Grundlovens paragraf 77.
Et moderne forsamlingshus
Medierne spiller også en vigtig rolle ved at informere borgerne om, hvad der rører sig i samfundet, så de bliver klædt på til at deltage i demokratiet - og de fungerer som et offentligt forsamlingshus.
Interesseorganisationer, almindelige borgere og politikere debatterer via medierne og det er her, at man kan få opmærksomhed, hvis man er blevet dårligt behandlet, har en god idé eller vil tale for en sag. Det betyder, at medierne også er en arena, hvor de politiske kampe kæmpes.
Alt det giver medierne stor magt. Hver dag bliver der på redaktionerne på tv, radio, aviser og web afgjort hvilke emner, der skal på dagsordenen og hvilke, der ikke skal omtales. Her bliver det besluttet, hvilke sager, der skal graves i, hvad vinklen skal være, hvor meget sendetid et bestemt indslag får og hvilke kilder, der skal interviewes.
Kommercielle interesser
Samtidig er medierne også styret af kommercielle interesser. For at kunne tjene penge vil de ofte satse på de historier, der giver gode læser-, seer- og lyttertal. Selv public service-medierne DR og TV2 lægger stor vægt på gode seertal.
Derfor producerer medierne også en masse programmer og artikler, som er ren underholdning. Ud over at spille en vigtig rolle i demokratiet er medierne nemlig også danskernes største fritidsaktivitet, og der er meget andet i spalterne og tv-programmet end politisk debat og afsløringer om magtmisbrug. X-factor, side 9-piger og tillæg om bil og bolig fylder også godt i medierne.
Det er også økonomien, der sætter rammerne for, i hvor høj grad medierne løfter opgaven som bidsk vagthund. Det er dyrt at sætte en gruppe journalister til at bruge flere uger på at grave en politisk skandale frem, mens det til gengæld er let og hurtigt at lave en historie, som en spindoktor ringer og serverer i en færdig pakke.
http://www.dr.dk/Undervisning/Borgen_i_virkeligheden/Medierne/Opgaver/Folkeskole.htm
- læs først spørgsmålene
- se derefter klippet
- diskutér spørgsmålene ved bordet
- fælles opsamling
også opgave 2
Se afsnit af borgen!
Torsdag den 21. marts:
Lockouten - hvad er det lærerne er utilfredse med?
- brud på den danske model
Opsamling på medierne fra sidste gang:
Fakta
Mediernes rolle i demokratiet:
Oplæg:
Vagthund eller mikrofonholder?
Når journalister tager en sag op og retter kameraer og spørgsmål mod ansvarlige politikere eller andre magtfulde personer, får de tit sat fart i udviklingen. Derfor er frie og uafhængige medier nødvendige for et velfungerende demokrati.Når medierne er bedst, kan man sammenligne dem med en vagthund, der giver hals, når magthaverne handler forkert. Af samme grund kalder man også medierne for "den fjerde statsmagt", fordi de ideelt set sikrer, at Regeringen, Folketinget og domstolene gør deres arbejde ordentlig og ikke misbruger deres position.
Fordi medierne er vigtige for demokratiet, er både ytringsfriheden og den frie presse i Danmark sikret gennem Grundlovens paragraf 77.
Et moderne forsamlingshus
Medierne spiller også en vigtig rolle ved at informere borgerne om, hvad der rører sig i samfundet, så de bliver klædt på til at deltage i demokratiet - og de fungerer som et offentligt forsamlingshus.
Interesseorganisationer, almindelige borgere og politikere debatterer via medierne og det er her, at man kan få opmærksomhed, hvis man er blevet dårligt behandlet, har en god idé eller vil tale for en sag. Det betyder, at medierne også er en arena, hvor de politiske kampe kæmpes.
Alt det giver medierne stor magt. Hver dag bliver der på redaktionerne på tv, radio, aviser og web afgjort hvilke emner, der skal på dagsordenen og hvilke, der ikke skal omtales. Her bliver det besluttet, hvilke sager, der skal graves i, hvad vinklen skal være, hvor meget sendetid et bestemt indslag får og hvilke kilder, der skal interviewes.
Kommercielle interesser
Samtidig er medierne også styret af kommercielle interesser. For at kunne tjene penge vil de ofte satse på de historier, der giver gode læser-, seer- og lyttertal. Selv public service-medierne DR og TV2 lægger stor vægt på gode seertal.
Derfor producerer medierne også en masse programmer og artikler, som er ren underholdning. Ud over at spille en vigtig rolle i demokratiet er medierne nemlig også danskernes største fritidsaktivitet, og der er meget andet i spalterne og tv-programmet end politisk debat og afsløringer om magtmisbrug. X-factor, side 9-piger og tillæg om bil og bolig fylder også godt i medierne.
Det er også økonomien, der sætter rammerne for, i hvor høj grad medierne løfter opgaven som bidsk vagthund. Det er dyrt at sætte en gruppe journalister til at bruge flere uger på at grave en politisk skandale frem, mens det til gengæld er let og hurtigt at lave en historie, som en spindoktor ringer og serverer i en færdig pakke.
Se afsnit af borgen!
Torsdag den 4. april:
Se nyheder på Ekstra Bladet eller BT. Ud fra overskrifterne, hvad handler artiklerne mon om?
Læs artiklen:
http://politiken.dk/politik/ECE1917757/venstre-gav-bt-oplysninger-om-thornings-toejvaner/
Diskuter med din sidemakker:
- hvad handler artiklen om (kort mundtligt resume)
- hvorfor prøver Venstre at få solgt den historie til BT?
- hvorfor vil BT ikke tage imod historien?
- hvorfor tror I, poltikerne vælger at gå til medierne med historien i stedet for selv at fortælle den?
- hvad synes I om den måde at føre politik på?
- er det ok at venstre prøve at fortælle en dårlig historie om Thorning?
- har vi som borgere krav på at vide, hvor mange penge Thorning bruger på tøj?
Uge 14
Lav et mindmap i mindmeister, der giver et overblik over konflikten mellem Danmarks Lærerforening og KL (jeg laver de indledende tegninger)
- involverede parter
- hvad vil de forskellige?
- regeringen?
- repræsentanterne - find udsagn fra de forskellige repræsentanter - sæt citater ind
- arbejdsmarkedets organisering: regler osv. (hvad er den danske model? hvad mener DLF, når de siger, at forhandlingerne er et brud på den danske model?)
Dette er en træning i informationssøgning om enkelt sag. I skal se den fra forskellige sider og øve jer i at danne et overblik!
Uge 15
Præsentation af nyhedskriterierne:
De fem nyhedskriterier
Aktualitet
En nyhed skal beskæftige sig med aktuelle begivenheder. Og jo tættere nyheden er på begivenheden, jo bedre. De elektroniske medier - fjernsyn, radio og diverse netmedier - der kan lave live-transmissioner fra stedet, hvor begivenheden finder sted, har her nogle indlysende fordele i forhold til f.eks. de trykte aviser.Væsentlighed
En nyhed skal være væsentlig for dem der læser avisen. Jo tættere en nyhed er på læserens verden (kulturelt, geografisk og tidsmæssigt), jo mere væsentlig vil den opleves.Konflikt
En nyhed skal rumme en konflikt. Konflikter opfatter vi som mere væsentlige eller interessante end nyheder uden konfliktstof.Identifikation
En nyhed skal skabe identifikation hos læseren. Den skal vække følelser og indeholde stof som læseren kan spejle sig i.Sensation
En nyhed skal endelig indeholde det uventede og overraskende. Det kan være en afsløring eller en skandale som skaber kaos i den etablerede orden.1) Find en forsidehistorie (artikel), hvor 2-3 kriterier er opfyldt - lav en analyse af den med nyhedskriterierne
2) Find en artikel, hvor alle kriterier er opfyldt
3) Tænk over, hvilken betydning for vores nyheder, at de skal opfylde kriterierne?
4) Google - lærernes lockout - hvorfor er der mon skrevet så mange artikler netop om det?
5) Hvorfor mon vi hører så forholdsvis lidt om borgerkrig i Afrika?
Opbygningen af det danske demokrati
Grundloven
Magtens tre-deling
http://www.ft.dk/Undervisning/Grundloven.aspx (super)
- hvor mange medlemmer er der i folketinget?
- hvordan bliver man politiker?
http://www.ft.dk/Undervisning/Partierne.aspx
http://www.ft.dk/Undervisning/Folketingsvalg.aspx
- partierne: folketing, regering og støtteparti. Hvordan fungerer det? Og hvem er hvad i dag?
- fordelings- og værdipolitikskalaen
Værdi- og fordelingspolitik genopfrisk!
Akserne laves klar og vi snakker om fordelingen af de politiske partier på de to akser.
---
De politiske partier
http://www.emu.dk/gsk/fag/sam/uvforloeb/temaer/Folketinget/index.html
Hvordan bliver en lov til
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/Politikskolen/
Selv lave en lov i klassen - rollespil
Paneldebat:
http://www.samfundsfaget.dk/politik/de-politiske-partier/hvad-er-et-parti/paneldebat-om-de-politiske-partier/
Lav jeres eget parti:
http://www.samfundsfaget.dk/politik/de-politiske-partier/hvad-er-et-parti/ungdomspartiet/
Opbygningen af det danske demokrati
Grundloven
Magtens tre-deling
http://www.ft.dk/Undervisning/Grundloven.aspx (super)
- hvor mange medlemmer er der i folketinget?
- hvordan bliver man politiker?
http://www.ft.dk/Undervisning/Partierne.aspx
http://www.ft.dk/Undervisning/Folketingsvalg.aspx
- partierne: folketing, regering og støtteparti. Hvordan fungerer det? Og hvem er hvad i dag?
Mandag den 6. maj:
Fordelings- og værdipolitikskalaen
- se billeder (fordelings- og ...)
Mandag den 27.maj:
Opsamling på aflevering af resume af Hvidstengruppen!!! (afleveret: Morten N, Simon, Anne, Natasja!)
Skemaet laves færdig
5 min intervaller - find ud af - hvad er socialdemokratiets mærkesag. Skriv ind i skemaet - derefter fælles igen
Repetition af værdi- og fordelingspolitik
- hvor ligger partierne
Torsdag den 30. maj:
Genopfrisk hvordan man laver en lov!:
http://www.ft.dk/Undervisning/Fra_ide_til_lov.aspx
I hver gruppe får I nu 20 min til at finde på en lov, som I skal have vedtaget i klassen (folketinget)
- I skal lave en speedtalk på 2 min, som kan overbevise de andre om, at jeres lov skal vedtages.
- Loven kan handle om hvad som helst - noget I synes er for dårligt og vil lave om på!
---
De politiske partier
http://www.emu.dk/gsk/fag/sam/uvforloeb/temaer/Folketinget/index.html
Hvordan bliver en lov til
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/Politikskolen/
Selv lave en lov i klassen - rollespil
Paneldebat:
http://www.samfundsfaget.dk/politik/de-politiske-partier/hvad-er-et-parti/paneldebat-om-de-politiske-partier/
Lav jeres eget parti:
http://www.samfundsfaget.dk/politik/de-politiske-partier/hvad-er-et-parti/ungdomspartiet/