Projekt 2. verdenskrig




Opgaveformulering



Gruppe og tidshorisont:I skal arbejde i jeres gruppe under hele forløbet om 2. verdenskrig, hvilket varer resten af skoleåret - så vi har faktisk mere end to måneder til at lave noget rigtig fedt. Jeg forventer mig derfor ret meget af det - og af jer!
Fremlæggelse tirsdag den 18. juni


Arbejdsform og indhold:Der bliver stof, som I skal læse alle sammen og film som vi ser fælles, men ellers skal I arbejde selv med stoffet på mange forskellige måder.

Det betyder, at der vil være:
  • Fælles læst stof - alt om 2. verdenskrig på historiefaget.dk
  • Fælles film: "2. verdenskrig i billeder", "Drengen i den stribede pyjmas", "Hvidstengruppen", "Drengene fra Skt. Petri"
  • Og individuelt arbejde/stof


Vi skal have dækket krigens forløb i verden og i Danmark. I får løbende opgaver, I skal løse i jeres gruppe! Der vil være fælles krav og opgaver, men jeg kan også finde på at lave individuelle udfordringer.
Tag emnerne et ad gangen. Der er ca 2-3 timer til hvert emne, så I skal være gode til at planlægge, hvordan I vil arbejde - nogle emner kan I dog arbejde med mere grundigt end andre. Jeg har formuleret opgaver til hvert emne. Giv hinanden lektier for, hvis I ikke når, det I har planlagt, og når I vil gøre ekstra meget ud af det.Det er meningen, at I skal få viden om de forskellige emner og hver gruppe skal kunne fortælle deres historie om 2. verdenskrig, når vi er færdige. Projektet afsluttes med en fremlæggelse for klassen. Her vises jeres wiki og indholdet i denne, videodagbogen, jeres Tiki-toki tidslinje og andet relevant.

I skal alle oprette en wiki, der danner rammen for jeres projekt. her skal I samle alt det, I skriver, "videodagbog", billeder osv.

Fælles for alle: (redskaber)
  • Wiki for gruppen
  • Tidslinje på skoletube "Tiki Toki" for hvert emne
  • Videodagbog - hvad har vi lavet i denne uge?



Fælles for alle: (film og læsestof)


Emner, der skal afdækkes:
  • Optakt til krigen - hvorfor skete det?
  • Krigens udvikling i Europa
  • De allierede og aksemagterne
  • Krigens betydning for Danmark og danskerne
  • Holocaust
  • Krigens afslutning


Emner der kan afdækkes:
  • Hitlers historie
  • ...



Kilder:

  • Generelt vil jeg lægge links ind til gode sider, hvor I kan finde informationer. Derudover må I gerne selv søge andre informationer.

  • Når I i øvrigt bruger kilder, er det vigtigt, at I er kildekritiske. Dvs. at I undersøger, hvem der har skrevet dem. Der er forskel på, om det er en elev i 2. klasse, eller en, der er professor i historie. I kan også undersøge, om det I finder ud af, står i andre kilder også. Forhold jer kritisk til det I læser!

  • Når I skriver om noget, skal I huske at skrive ned, hvilke kilder I har brugt! Lav en litteraturliste på jeres wiki, hvor alle de kilder, I har brugt, er noteret.



Krav til videodagbogen: (hvad skal I fortælle om)
  • Hvad har vi lavet i den her uge?
  • Hvilke kilder har vi brugt?
  • Hvordan er det gået? Har vi nået det vi skulle?
  • Hvordan har vi samarbejdet? Hvem har lavet hvad?
  • Hvad skal vi lave i næste uge?



Bedømmelse:
I får en individuel karakter og en kommentar for jeres projekt.

Vurderingskriterier:

  • Fagligt niveau: Kan de fortælle om begivenhederne med deres egne ord? Har de forstået det vigtigste om hvert delemne?
  • Planlægning: Har de arbejdet selvstændigt? - har de kunnet administrere tiden?
  • Samarbejde: Har de kunnet dele opgaver ud til hinanden? har de alle bidraget så godt, som de hver især kan?
  • Kilder: Har de brugt deres kilder fornuftigt? Har de været kildekritiske? Er der litteraturliste? (henvisninger?)
  • Fremlæggelse: Har de forberedt sig grundigt til fremlæggelsen? Kan de præsentere selvstændigt uden at læse op?
  • Kreativitet: Hvordan har de været kreative? Er der kræset for detaljerne?







Emnerne - opgaver dertil:

Optakt til krigen - hvorfor skete det?
Undersøg årsagerne til 2. verdenskrig.
Læs det link til historiefaget, som I skal have læst (se nedenfor).
Fyld begivenheder, facts og billeder på tidslinjen (Tiki-toki).
Skriv om optakten til krigen på jeres wiki - ud fra flere forskellige kilder, heriblandt den fra historiefaget
Læg evt. videoclips ind fra YouTube - husk at lave en beskrivelse til

I skal komme ind på:
- hvad der skete i Tyskland op til 1939? (evt. Versaillestraktaten, kort om krisen i 30'erne, fremgang for nazistpartiet (hvorfor?), hvornår Hitler kom til magten)
- hvad der skete i andre lande (Japan, Spanien, Italien)

"Skal læses litteratur":http://www.historiefaget.dk/emner/2-verdenskrig/optakten-til-2-verdenskrig/
"Kan læses litteratur":
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Milit%C3%A6re_forhold_og_krigshistorie/Anden_Verdenskrig/2._Verdenskrig#.c3.85rsager_og_optakt (er lidt svær)

Tips:
Spørg på biblioteket :-)



Krigens udvikling i Europa
Fyld facts og billeder på "Tiki-toki".
I skal her danne jer et overblik over, hvad der sket hvornår i Europa.
Det er rigtig fint, hvis I kan inddrage kort eller billeder, der viser, hvad der skete. Så kan I bedre huske det.

"Skal læses litteratur":http://www.historiefaget.dk/emner/2-verdenskrig/2-verdenskrig-i-europa/

Find gerne selv mere litteratur, der uddyber, det der står på siden, f.eks. om ikke-angrebspagten.



De allierede og aksemagterne
Find ud af, hvem de allierede er og hvem aksemagterne er.

http://www.historiefaget.dk/emner/2-verdenskrig/de-allierede/
http://www.historiefaget.dk/emner/2-verdenskrig/aksemagterne/

Find en måde at vise alliancerne på grafisk - evt. et kort



Krigens betydning for Danmark og danskerne
Med afsæt i filmene "Drengene fra Skt Petri" og "Hvidstengruppen" skal I beskrive Danmarks rolle i 2. verdenskrig. På hvilken måde var vi en del af krigen? Hvornår blev vi besat? og befriet?
Hvilken betydning havde det mon for den almindelige dansker? (brug da filmene til at lave en beskrivelse)


Udover filmene er dette "skal læses" litteratur:
http://www.historiefaget.dk/emner/danmark-besat/danmark-besat/

http://www.historiefaget.dk/emner/danmark-besat/9-april-1940/



"Kan læses" litteratur:
http://www.historiefaget.dk/emner/danmark-besat/modstandsbevaegelsen/


Find evt. mere, hvis I synes det her er det mest spændende. I kan også gå hjem at spørge jeres bedste/oldeforældre, om de kan fortælle om nogle oplevelser fra 2. verdenskrig



Holocaust
Undersøg hvad Holocaust er. Find et eksempel på en koncentrationslejr og fortæl om, hvad der foregik. F.eks. Auschwitch

"Skal læses litteratur":
http://www.historiefaget.dk/emner/2-verdenskrig/holocaust/

"kan læses litteratur":
http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/hvadhvemhvor.asp
http://da.wikipedia.org/wiki/Holocaust
http://www.1sted.dk/2verdenskrig/civile/auschwitz.aspx


Krigens afslutning
Undersøg:
Hvem vandt krigen?
Hvordan og hvornår skete det?

"Skal læses litteratur":
http://www.historiefaget.dk/emner/2-verdenskrig/krigens-vendepunkter/

"Kan læses litteratur":
http://www.befrielsen1945.dk/temaer/internationalt/krigensgang/